66kr

EPUB

Der var engang - 80’erne

Af Ingeborg Vagt

Der var engang – i 80’erne begynder, hvor Der var engang en barndom stoppede. Barnet af 70’erne vinkede i bakspejlet. En uhyggelig anmassende selvoptagethed lod 80’ernes teenager prøve kræfter med sminke, provokerende, men trendy permanentet hår og en lige så provokerende ny musiksmag. Senere veg eskapaderne for en praktisk hestehale, børnesange og et svulmende moderhjerte til en lille ny verdensborger i Danmark og senere i Tyskland. Verden var grå og kulørt, horisonten bred og snæver, fremtiden truende og fuld af muligheder, musikken tung og energiladet. Den teknologiske udvikling tog pusten fra den ældre generation, men begejstrede de nyudsprungne unge på arbejdsmarkedet. Den tid, der virkede så moderne, at en videre udvikling næsten var utænkelig, fik skæg og stempel på med min yngste søns kommentar: ”80’erne – det var da de gamle dage.”

Uddrag af bogen
I en svindende gruppe af husmødre, der endnu ikke havde taget job, mødtes stadig omkring køkkenbordet, men billedet var forandret, kitlen forsvundet med støvkluden. Vaskemaskinen vaskede og centrifugerede uden at udløse nogen nævneværdig fryd, fryseren gemte sommerens bær og gjorde dem holdbare vinteren igennem, og ingen brød ud i et lykkesskrig af den grund. I stedet brugte de den indvundne tid til at gætte ord i Lykkehjulet, der blev introduceret som et helt nyt TV-format, eller trak i strømpebukser, matchende benvarmere og string-body i et forsøg på at kopiere Jane Fondas work-out på videoen.

Telefonen, for længst uden omstilling, blev flittigt brugt. Dens spiralsnor blev nu også af teenie-børnene trukket om dørkarme, hvis ingen skulle lytte med, eller vaskemaskinens høje centrifugeren overdøvede stemmen i røret. På kontorer og i fremskridelige hjem blev de første telefoner tilsluttet en fax, der fyldte på kommoden og var udstyret med to kassettebånd, der gemte på ejerens meddelelse om sit beklagelige fravær på det ene og fremmede stemmer, der bad om snarest opkald, på det andet.

Om forfatteren
Ingeborg Vagt (f. 1966) blev født i Esbjerg og voksede op på gaderne og markerne omkring lille Næsbjerg i Vestjylland. Siden 1989 har hun boet i Hamburg, hvor hun ved siden af sit forfatterskab og tolkejob underviser i dansk på den tyske folkehøjskole. Der var engang – 80’erne er en fortsættelse af Der var engang en barndom.

Sider: 82 Sider

Udgivelse: 2015 December

ISBN: 9788793420069

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder