104kr

PDF

EPUB

Bibliografiens historie i Danmark, 1700- og 1800-tallet

Af Svend Bruhns

Denne bog henvender sig til alle med interesse for bøger, biblioteker, litteratur, videnskab og historie. Der har ikke hidtil eksisteret andet end spredt og usammenhængende viden om dansk bibliografihistorie. I denne bog er denne viden endelig samlet.
Centralt i bogen står behandlingen af de tre gamle forfatterlexika Worm, Nyerup/Kraft og Erslew. Herigennem får læseren også et billede af hvordan begrebet 'forfatter' er blevet forvandlet fra 'lærd mand' til en levebrødsforfatter. Flere af hovedskikkelserne i fremstillingen, især bibliotekarerne Rasmus Nyerup og Fredrik Ekkard var frisindede ånder, og der er lagt vægt på at påvise, hvordan de forsøgte at udnytte bibliografier - især bibliografisk klassifikation - til at kritisere religionens fortrinsstilling.
Der argumenteres for at Trykkefrihedsforordningen af 1799 havde en meget kraftigere undertrykkende virkning end antaget af mange historikere, og det vises at selv det at formidle nøgen bibliografisk information kunne være forbudt - 'farlig bibliografi'. Med videnskabens forandring fra spekulativ videnskab til erfaringsvidenskab fik bibliografisk arbejde en meget mere central stilling, og anvendelsen af bibliografiske referencer, 'citationer', blev et vigtigt element i videnskabelige værker.
Senere bibliografier som Bibliotheca Danica (1877ff) analyseres, og det vises hvordan datidens nationale ideologi kan udlæses af den måde, bibliografien er ordnet på. Kernen i det hele er undersøgelsen af datidens behov for at få information om, hvilke bøger og tidsskrifter der udkom. Formidlingen af den bibliografiske information skete løbende i de lærde tidsskrifter og retrospektivt bl.a. i forfatterlexika og bog(auktions)kataloger. Bogen giver derfor også en del stof til tidsskrifternes historie i Danmark.

Sider: 482 Sider

Udgivelse: 2010 Maj

ISBN: 9788773078662

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder