44kr

PDF

1700-tallet sort på hvidt

Af Hans-Jørgen Schanz et.al.

I et samarbejde mellem DR, Aarhus Universitet og Århundredets Festival i Aarhus udgiver Aarhus Universitetsforlag nu et nyt flermedialt, elevhenvendt undervisningsmateriale til gymnasiet. Det dækker 13 forskellige fag. Lige så mange gymnasielærere har deltaget i udviklingsarbejdet sammen med 18 forskere og forfattere. Resultatet udkommer i 200.000 eksemplarer.

Hvordan blev spiren lagt til vor tids videnskabelige viden om universet? I hvilken type økonomi kunne en fæstebonde arbejde sig op og blive en globalt orienteret købmand? Hvornår defineres folkesuveræniteten, som mange anser for truet i dag, og hvorfor handler dansk films nye og hidtil største satsning om en dronning, en konge og hans livlæge fra 1700-tallet?

"1700-tallet sort på hvidt" er på 80 sider og formidler århundredets kontraster med 18 modsatrettede miniartikler om "Oplysningen" og "Modoplysningen", "Verdens orden" og "Libertinerens uorden", "Ligeretten" og "Ulighed og kolonialisme", "Kosmologien" og "kaos og vildskab" etc.

Bogen og e-bogen er opbygget som en spejlkomposition ved helt bogstaveligt at følge et sort og hvidt-princip ned til mindste detalje, også typografisk: Den er trykt sådan, at man vil komme til at læse om "Tanker, der forandrer", hvis man åbner fra den 'lyse' side, mens man ved at åbne bogen fra den anden side vil blive præsenteret for "Ideer, der korrumperer".

Artiklerne, links til DR's arkiv, nye tv-udsendelser over bogen (Danskernes Akademi) og det tilhørende undervisningsmateriale er henvendt til elever. Det opfylder kravene til AT og egner sig også til andre temaforløb af minimum 4 dages varighed for følgende fag: fysik, dansk, historie, samfundsfag, religion, biologi, billedkunst, filosofi, drama, musik, engelsk, tysk og fransk.

Sider: 84 Sider

Udgivelse: 2012 Februar

ISBN: 9788771242539

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder