![]() | ||||
| Udsendt den 22. oktober 2009. PRESSEMEDDELELSE Så er det nu, du skal skifte til Windows 7!
I dag starter en af de største softwareopdateringer i nyere tid. I den kommende tid vil motoren under kølerhjelmen på 80 % af verdens computere blive skiftet ud, og den nye motor hedder Windows 7. Alene i Danmark vil det påvirke millioner af danskere privat og på arbejdspladsen. Forlaget Libris er med fra starten. Peter Svendsen, seniorredaktør, om den nye udgivelse: “Windows 7 har allerede nu fået bedre anmeldelser end Windows Vista. Det betyder, at flere vælger at tage Windows 7 i brug. Specielt virksomhederne vil være interesserede i at opgradere til det nye styresystem, og her vil udgivelsen ”Windows 7 for alle” fra Libris være en unik måde at opgradere medarbejdernes viden til det nye styresystem. Men private kan naturligvis også være med.” Der er mange fornyelser i Windows 7 - både i brugerfladen og under kølerhjelmen. Derfor har det været vigtigt for forlaget at sikre læserne en letforståelig gennemgang af de nye funktioner i Windows 7, så man hurtigt kommer i gang med at bruge de mange muligheder i operativsystemet. “Læserne får konkrete anvisninger på, hvad de skal gøre, hæftet indeholder mange illustrationer og trin for trin-eksempler, der guider dem igennem funktionerne i Windows 7. Man lærer blandt andet at navigere rundt på computeren, oprette en hjemmegruppe til sit netværk, hente og installere Windows Live Mail fra nettet og beskytte sin computer med Windows Firewall og Windows Defender. Så der er ingen grund til at vente med at høste fordelene med det nye operativsystem”, uddyber Peter Svendsen. Forlaget Libris, der har specialiseret sig i it-udgivelser, har siden 1994 solgt mere end 8 mio. bøger og hæfter i Danmark. Windows 7 for alle Af Jes Nyhus 76 sider i farver Udgivet på Forlaget Libris A/S 89,- kr. i boghandlen fra i dag. Yderligere oplysninger
Om Forlaget Libris | ||||
| Nyhedsbrev fra Libris.dk |