Udsendt den 10. december 2009.
PRESSEMEDDELELSE

Wii kan meget mere end du tror - se hvordan!Spilkonsollen Wii står øverst på ønskesedlen i titusindvis af danske hjem denne jul, men hvor mange ved egentlig, hvad de rent faktisk kan bruge den fikse, hvide boks til – lige ud over at spille Wii Sports, som følger med i pakken? Svaret kan alle nye og mere trænede Wii-ejere heldigvis finde i hæftet ”Få mere ud af din Wii”, som netop er udkommet på Forlaget Libris. Lige nu er Forlaget Libris aktuel med hæftet ”Få mere ud af din Wii”, hvor it-succesforfatteren Kim Krarup Andersen lærer det begejstrede danske Wii-publikum at udnytte alle de mange spændende faciliteter i den populære, familievenlige spilkonsol. Redaktør Kirsten Bæk, om det nye hæfte:
”Få mere ud af din Wii” er et hæfte, der henvender sig til alle, som gerne vil have mest muligt ud af deres Wii-spilkonsol, uanset om de er helt nye Wii-ejere eller har haft konsollen et stykke tid. Hæftet har mange flotte illustrationer, er naturligvis i farver og er lige så let at gå til, som Libris’ velkendte hæfter om it og foto. Hæftets første del er primært skrevet til alle kommende Wii-novicer, som har brug for en god og præcis installationsvejledning og instruktion i at spille Wii Sports. De tre øvrige dele i hæftet fører læseren ud på en oplevelsesrig, guidet tur i Wii-konsollens store univers af spil, gratis underholdning og ekstraudstyr. Man kan lære alt lige fra at oprette personlige Mii-figurer eller se sine digitale billeder på fjernsynsskærmen til at gå på nettet og være online med familie og venner eller hente nye spil. Blandt meget andet fortæller forfatteren også om fjernbetjeningsudvidelsen MotionPlus, der giver større præcision i spil som Wii Sports Resort, og om mulighederne for at smide de overflødige julekilo med det populære balancebræt og spillet Wii Fit.
Få mere ud af din Wii Af Kim Krarup Andersen ISBN: 978-87-7843-896-6 80 sider i farver, kr. 89,- Forlaget Libris A/S - www.libris.dk Udkommer 10. dec. Yderligere oplysninger: 
Om Forlaget Libris Forlaget Libris er Danmarks største udgiver af it-relateret litteratur. Hundredtusindvis af danskere har fået styrket deres it-kompetencer med hæfterne, som de har købt på posthusene og hos boghandlerne. Nu er virksomhederne også begyndt at se mulighederne. Alene i Danmark er Forlagets bøger og hæfter er solgt i over 8 millioner eksemplarer, og titlerne er udgivet i 14 europæiske lande.

|