• Seneste visninger:
     
Leverings- og betalingsbetingelser
Bestilling
På libris.dk sælges udgivelser fra Libris Media. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.
 
Bemærk, at du også kan købe vores udgivelser hos boghandlere, computerforretninger mv.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med libris.dk, indgås aftaler på dansk. 

Når du har handlet hos os, bliver du oprettet som bruger, og du kan logge ind og se tidligere ordrer. 
 
Sådan handler du hos os
For at foretage et køb på libris.dk skal du igennem fire trin.
  1. Find den eller de varer, du ønsker, og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
  2. Vælg kundeprofil, og indtast dine personlige oplysninger (eller log in).
  3. Vælg forsendelses/betalingsmåde.
  4. Tjek, at alle oplysninger er korrekte og godkend købet og vores forretningsbetingelser.
Betaling
På libris.dk kan du betale med:
  • Private
    • Betalingskort (gratis)
  • Firmaer
    • Betalingskort (gratis)
    • Faktura (kr. 20,00)
  • Offentlige
    • Betalingskort (gratis)
    • EAN-faktura (kr. 20,00)
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra libris.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Skal en faktura efterfølgende ændres til en EAN-udgave, pålægges et konverteringsgebyr på kr. 50,-.

Betalingsfristen er otte dage.
 
Manglende betaling
Betaler du ikke en vedlagt faktura til tiden, vil vi sende dig en rykker, hvor der er pålagt mora-renter og gebyrer efter gældende lov. Yderligere forsinket betaling vil blive overgivet til retslig inkasso.
 
Fragt
For at få din vare leveret skal du betale fragt. Fragten er kr. 29,00 ved køb under kr. 250,00. Hvis du køber for kr. 250,00 eller mere og betaler med betalingskort, er fragten gratis. Hvis du ønsker at få tilsendt en faktura, skal du stadig betale kr. 29,00.
 
For ordrer, der kun indeholder e-bøger eller andre digitale produkter, beregnes ikke fragt.

Levering
Levering sker med Post Danmark. Leveringstiden er 2-5 arbejdsdage. Vi tilstræber altid den hurtigst mulige levering, og vi leverer kun til Danmark. Se evt forhandleroversigten på libris.dk.

Har vi spørgsmål til din bestilling, kontakter vi dig pr. telefon eller via e-mail.
 
Fortrydelsesret 
Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på libris.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare.
 
Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i salgbar stand. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi.

Ved køb af videoer bortfalder fortrydelsesretten, hvis forseglingen brydes. Ved e-bøger og andre digitale produkter bortfalder fortrydelsesretten ved download/ibrugtagning.
Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. 

Varen kan sendes til:
NBC, Returafdelingen, Bækvej 10-12, 4690 Haslev – mærket "RETUR".

Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen på posthuset. 

Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig ved overførsel til din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelse. Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer. 

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – vedlæg kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkontoen, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
 
Bemærk! vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
 
Reklamationsret
Når du handler på libris.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig en betingelse, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, kan vi hurtigst behandle din klage, hvis du kontakter os pr. telefon (3264 1230) eller pr. e-mail (salg@libris.dk). Hvis varen skal returneres, bruges denne adresse:
 
Libris Media A/S
Carl Jacobsens Vej 16, opg. 16 
2500 Valby

Når du returnerer varen, bedes du angive følgende referere til telefon- eller e-mail-korrespondance, eller vedlægge en beskrivelse af fejlen
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
 
Persondatapolitik

Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg. 

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx brugernavn til login på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.

Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores website.

På libris.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.
 
Logstatistik
Logstatistik bruges på libris.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades mv.
 
På libris.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
 
Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en online-aftale med libris.dk, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
  • Navn 
  • Evt. firmanavn
  • Adresse 
  • Telefonnummer 
  • E-mail-adresse 
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varer til dig.

Personoplysningerne registreres hos Libris Media A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, så at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor.

Det er kun de ansatte hos Libris Media A/S, der har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Dine kundeoplysninger opbevares og transmitteres ikke krypteret, men alle oplysninger vedrørende dit betalingskort krypteres. 

Oplysninger, afgivet til libris.dk, videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Libris Media A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Libris Media A/S via e-mail.

Med venlig hilsen
Libris Media A/S


Vent...
  • Nyt site!
  • Dette er en ny udgave af Libris.dk.
    Finder du fejl eller har du spørgsmål, så skriv venligst til os eller ring på 3264 1230.