Zebra på rejse

Victoria Hope – Ja det var det min lillesøster kom til at hedde. Jeghavde regnet med at få sådan en lillesøster som alle de andre fik, menhun blev slet ikke som de andre. Min lillesøster havde en masseudfordringer, fordi hun havde en anden blodpladetype end mor, ogderfor ville hendes blod ikke rigtig størkne. Det gjorde at hun fik storehjerneblødninger. Det var ikke rart som bror, at få at vide at ens nyelillesøster måske slet ikke kom til at gå og tale, og jeg tænkte megetpå om hun overhovedet ville kunne genkende mig, og om jeg villekunne lave alle de ting med hende som jeg havde glædet mig til. Dettog mig meget lang tid, før jeg ikke længere var så nervøs forfremtiden, og om der skulle ske min lillesøster noget. I skolen havdejeg en aftale med en lærer, om at jeg måtte beholde min telefon nårmine klassekammerater afleverede deres. Jeg havde brug for at kunneringe og høre om alt var i orden derhjemme, hvis jeg blev utryg ellerhørte en ambulance køre i nærheden. Det havde været meget slemtog hårdt når ambulancen igen havde været at hente hende. Tidenviste mig og min familie, at det heldigvis ville blive meget, megetbedre end jeg havde frygtet, i hvert fald lærte jeg som mindstestorebror at klare alt det svære bedre og bedre, med forskelligeselvopfundne strategier. Jeg ønsker mig at min lillesøster vil komme tilat få et dejligt liv som voksen. Jeg skal nok, sammen med minesøskende, passe på hende og give hende fantastiske, gode oplevelser. Victoria Hope – Ja det var det min lillesøster kom til at hedde. Jeghavde regnet med at få sådan en lillesøster som alle de andre fik, menhun blev slet ikke som de andre. Min lillesøster havde en masseudfordringer, fordi hun havde en anden blodpladetype end mor, ogderfor ville hendes blod ikke rigtig størkne. Det gjorde at hun fik storehjerneblødninger. Det var ikke rart som bror, at få at vide at ens nyelillesøster måske slet ikke kom til at gå og tale, og jeg tænkte megetpå om hun overhovedet ville kunne genkende mig, og om jeg villekunne lave alle de ting med hende som jeg havde glædet mig til. Dettog mig meget lang tid, før jeg ikke længere var så nervøs forfremtiden, og om der skulle ske min lillesøster noget. I skolen havdejeg en aftale med en lærer, om at jeg måtte beholde min telefon nårmine klassekammerater afleverede deres. Jeg havde brug for at kunneringe og høre om alt var i orden derhjemme, hvis jeg blev utryg ellerhørte en ambulance køre i nærheden. Det havde været meget slemtog hårdt når ambulancen igen havde været at hente hende. Tidenviste mig og min familie, at det heldigvis ville blive meget, megetbedre end jeg havde frygtet, i hvert fald lærte jeg som mindstestorebror at klare alt det svære bedre og bedre, med forskelligeselvopfundne strategier. Jeg ønsker mig at min lillesøster vil komme tilat få et dejligt liv som voksen. Jeg skal nok, sammen med minesøskende, passe på hende og give hende fantastiske, gode oplevelser. Victoria Hope – Ja det var det min lillesøster kom til at hedde. Jeghavde regnet med at få sådan en lillesøster som alle de andre fik, menhun blev slet ikke som de andre. Min lillesøster havde en masseudfordringer, fordi hun havde en anden blodpladetype end mor, ogderfor ville hendes blod ikke rigtig størkne. Det gjorde at hun fik storehjerneblødninger. Det var ikke rart som bror, at få at vide at ens nyelillesøster måske slet ikke kom til at gå og tale, og jeg tænkte megetpå om hun overhovedet ville kunne genkende mig, og om jeg villekunne lave alle de ting med hende som jeg havde glædet mig til. Dettog mig meget lang tid, før jeg ikke længere var så nervøs forfremtiden, og om der skulle ske min lillesøster noget. I skolen havdejeg en aftale med en lærer, om at jeg måtte beholde min telefon nårmine klassekammerater afleverede deres. Jeg havde brug for at kunneringe og høre om alt var i orden derhjemme, hvis jeg blev utryg ellerhørte en ambulance køre i nærheden. Det havde været meget slemtog hårdt når ambulancen igen havde været at hente hende. Tidenviste mig og min familie, at det heldigvis ville blive meget, megetbedre end jeg havde frygtet, i hvert fald lærte jeg som mindstestorebror at klare alt det svære bedre og bedre, med forskelligeselvopfundne strategier. Jeg ønsker mig at min lillesøster vil komme tilat få et dejligt liv som voksen. Jeg skal nok, sammen med mine