Vordingborg slotsruin

Vordingborg slotsruin med det velbevarede gåsetårn ligger i Sydsjælland. Det er strategisk velplaceret i det danske Østersø-imperium. I lange perioder var det Danmarks stærkeste forsvarsværk og vigtigste magtcentrum. Borgruinen omfatter 3,7 ha. De ældste spor stammer fra et par bindingsværkshuse og en gravplads med 16 undersøgte grave. De tilhører 1000-tallet, lige som en pælespærring ”Margrethes Stiger” i Oringe Bugt. Den ældste borg blev opført ca. 1157 af Valdemar d. Store. Den var kun 550 kvm stor. Undersøgt er en stenovn og en plankevej samt ikke mindst forsvarsværkerne, nemlig en 20 m bred og 7 m dyb, tør voldgrav og udenfor denne yderligere én eller to voldsystemer. I slutningen af 1100-tallet blev på bakkens højeste punkt bygget en romansk teglstenskirke med 23 m langt kirkeskib og kor. Omkring kirken fandtes en gravplads med >100 grave af mænd, kvinder og børn. En mand har fået hovedet kløvet i ét hug. Både Knud VI og Valdemar Sejr byggede på Vordingborg. Den gamle træborg blev jævnet, og der blev i 1189 opført en borg, bygget af teglsten. Den bestod af en ringmur, bl.a. noget af ”Høje ruin”, måske Jomfrutårnet og op til ringmurens sydlige del af et palatium, hvor kongen boede. Her blev ”Jyske lov” underskrevet i påsken 1241 og her døde kongen få dage efter. Ved udgravningerne fandtes et køkken med bageovn og en ”sump”. Den indeholdt dyreknogler fra et overdådigt måltid. Bortset fra palatiet blev denne borg revet ned af Valdemar Atterdag, som i 1364 byggede den borg, hvis ruiner ses i dag. Den består af en indre centralborg og en ydre forborg. Udenfor var voldgrave på nord- og østsiden, mens der var hav på de andre sider. Hele borganlægget var omgivet af en 770 m lang ringmur, oprindelig 8-9 m høj og øverst kronet af en vægtergang. Den var bygget af røde og gule munkesten i farvespil. Udadtil havde den 12 halvrunde, tårnagtige fremspring. Den var flankeret af 4 svære hjørnetårne, mod NØ det stadig bevarede Gåsetårn. Gåsetårnet er 10,5 m i diameter og 36 m højt. Det er bygget af røde munkesten med zig-zagmønster af sorte teglsten. Tårnet er i 5 stokværk med kælder. Øverst ses en forgyldt gås. Det er en erstatning for den gåseformede vejrhane, som Valdemar Atterdag satte op som forhånelse mod hansestæderne. Han kaldte dem en flok skræppende gæs. Borgen har haft tre porte, bl.a. en hovedport ved nordvesthjørnet. Ruinerne ligger nu under Slotstorvet. På indersiden af borgens ringmur ses en del bygninger, som det er almindeligt på middelalderborge. Syd for Gåsetårnet findes en ubrudt husrække, først med ”kancelliet” og derefter en 43 m lang magasinbygning og en bygning med en indre søjlerække. Ved borgens sydvesthjørne lå en kridtstensbygning. På selve borgpladsen var der et stort område med talrige, markante hjulspor. Centralborgen mod syd dækker 4750 kvm. Den var omgivet af en 2,5 m tyk og 9-10 m høj ringmur, som er delvis bevaret. Borgen har haft fire hjørnetårne, hvor Vandtårnet i SV er bevaret i to stokværks højde, som en del af ”Store ruin”. Midt for den nordlige langside har også stået et porttårn, som var det stærkeste tårn i hele borgen. Der fandtes også bygninger langs centralborgens indre ringmur. Op til den sydlige ringmur tegner paladiet sig stadig i sommergræsset. Vordingborg er overvejende en middelalderborg. Den blev aldrig tilpasset renæssancens krigsteknologi og blev derfor revet ned i 1600-tallet. Gåsetårnet er kun bevaret, fordi det blev brugt først som rigsarkiv og senere som fængsel. I 1808 forærede ejeren tårnet til Frederik VI som julegave. Det er derfor det første, fredede fortidsminde i Danmark.