Dette inspirationsmateriale sætter fokus på tværsproglighed i læreruddannelsen og henvender sig til dig, der underviser i et af grundskolens sprogfag.
Inspirationsmaterialet udspringer af udviklingsprojektet Tværsproglighed i læreruddannelsen, som er finansieret af NCFF og gennemført i et samarbejde mellem Syddansk Universitet (SDU), sprogundervisere og studerende fra læreruddannelsen på landets seks professionshøjskoler samt en række sproglærere og elever i grundskolen. I projektet er indgået følgende sprog i læreruddannelsen - Dansk, Dansk som andetsprog, Engelsk, Fransk, Spansk og Tysk.
Materialet indeholder foruden en kort introduktion til tværsproglig didaktik 11 afprøvede forløb i grundskolens sprogfag. Det er redigeret af Laila Kjærbæk, Camilla Franziska Hansen & Line Krogager Andersen.
Forløbene er udarbejdet af Bodil Christensen, Gitte Hjarnø, Sofia Esmann Busch, Susanne Karen Jacobsen & Stephanie Kim Löbl, Karen Lassen Bruntt, Nina Hauge Jensen, Natalia Morollón Martí, Camilla Franziska Hansen, Anne-Marie Fischer-Rasmussen, Merete Smith-Sivertsen og Petra Klimaszyk.
Et andet inspirationsmateriale fra projektet indeholder tværsproglige forløbet målrettet sprogundervisere i læreruddannelsen. Find det på: https://viden.ncff.dk/ncff/tvaersproglighed-i-laereruddannelsen