Download pdf
Download uddrag

Sygehusansvaret

Sundhedslovens § 74 stk. 1

Regionsrådene har efter sundhedslovens § 74, stk. 1 ansvar for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Reglen overlader regionerne et skøn og forpligter regionerne til at fastsætte og prioritere sygehusvæsenets opgaver. Det er i en situation med begrænsede ressourcer ikke muligt at tilbyde alle behandling straks behovet opstår. Det betyder, at regionerne skal tage stilling til, hvem der skal have hvilken behandling og hvornår. Omvendt betyder reglen ikke, at regionsrådene frit kan prioritere opgavernes indhold og omfang. I bogen undersøges, om professionsnormerne udgør en nedre grænse for det ansvar, den enkelte region har for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Undersøgelsen omfatter regionsrådenes ansvar for den faktisk udførte behandling. Endvidere vurderes rækkevidden af regionsrådenes beføjelser, når sygehusvæsenets opgaver skal fastlægges. Bogen indeholder en udførlig gennemgang af retspraksis på området. Med udgangspunkt i trykt og utrykt domspraksis belyses de retlige - herunder de erstatningsretlige - konsekvenser af, at grænserne for disse skønsmæssige beføjelser overskrides. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med planlægning og prioritering indenfor sundhedsvæsenet. Endvidere henvender bogen sig til advokater og andre, der arbejder med ansvars- og erstatningsspørgsmål, der relaterer sig til sundhedsvæsenet.
365,62  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave1
Trykt sideantal356 Sider
Udgivelsesdato02 sep. 2010
Sprogdan
ISBN pdf9788757493542