Stemningens æstetik

Interessen for stemninger er et af de centrale kendetegn ved nyere æstetiske teorier. Fælles for disse teorier er, at de hæfter sig ved det sansemæssige aspekt ved æstetik: altså ved, hvordan æstetiske udtryk omslutter og indfanger den sansende krop og derved skaber en nærhed mellem objekt og subjekt. Stemningen er noget, der fornemmes, før det erkendes begrebsligt. Den er umiddelbar tilgængelig for perceptionen. Den nye interesse for stemninger eller atmosfærer betyder derfor, at det æstetiske genstandsfelt er større end blot kunstens område. Æstetiske betragtninger er relevante for alle felter, hvor atmosfærer opleves eller iscenesættes. Bogen introducerer til forskellige bud på, hvordan stemningsbegrebet forstås i æstetisk teori og opridser derved bredden i de teoretiske tilgange: fra fx fænomeno­logiske over evolutionsmæssige til mere naturvidenskabelig tilgange til stemnings­begrebet. Desuden indeholder den kapitler om stemningers rytmik, om den atmos­fære duft kan frembringe, om hvordan tvetydige stemninger i musik og litteratur skabes og om forholdet mellem ubehag og væmmelse.