Læs uddrag
Læs

Pædagogik på kanten

Især for drenge, men også for piger

Hvordan motiverede man i 1960’erne en gruppe rockere til at gå i skole i stedet for at begå kriminalitet? Og hvorfor kunne de såkaldte t-klasser i 1970’erne være et positivt vendepunkt for de socialt og fagligt svage elever, der gik i dem? Hvad gør vi i dag? Hvad virker? Pædagogik på kanten handler om skolens evne til at løfte svage og marginaliserede elever – især drenge – ind på mere hensigtsmæssige udviklingsstier, end deres udgangspunkt ellers peger på. Det har længe været sådan, at drengene får dårligere karakterer end pigerne, mange flere drenge end piger modtager specialundervisning, dropper ud af skole og uddannelse, og mange flere drenge ender i kriminalitet og misbrug. Denne bog undersøger pædagogiske projekter, der har haft held med at løse nogle af disse problemer med manglende motivation for skolegang og elever, der allerede i folkeskolen er stressede af karakterræs og performancekultur. Det handler især om drenge, men også om pigerne, når Ørsted Andersen beskriver: - Drengeakademiets resultater samt inspirerende nye måder at tænke skole på i USA og England. - Hvad vi kan lære om klasseledelse fra den finske folkeskole. - Hvordan vi kan indrette fremtidens undervisningslokaler, så eleverne motiveres for de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Math). - Hvorfor kooperativ læring, rollespil og gamification kan være positive pædagogiske redskaber. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med undervisning, uddannelse og pædagogik.
Udgave1
Trykt sideantal156 Sider
Udgivelsesdato04 nov. 2015
Sprogdan
ISBN epub9788792542786