Magnificent

Jan Magnussens unikke 30-årige racerkarriere i billeder

Ingen racerkører i verden – nogensinde – har deltaget i så mange forskellige topklasser som Jan Magnussen, hvilket vidner om et medfødt naturtalent og en helt enestående evne til at kunne køre stærkt i hvad som helst på fire hjul – se blot listen herunder, der trods sit præg af kodesprog vil få mundvandet til at løbe hos alle motorsportsfans.   

En bugnende trofæhylde er endnu et bevis på Jan Magnussens imponerende meritter. Med blandt andet fire verdensmesterskaber, adskillige klassesejre på Le Mans, rekorden for flest sæsonsejre i det engelske F3-mesterskab og talrige DTC-titler er Magnussen den mest vindende danske kører gennem tiderne. Faktisk er han med godt 140 sejre på sit senior-CV den mest vindende racerkører i hele Europa netop nu!   
På vejen til disse resultater har Magnussen kørt flere end 100 forskellige biler med vidt forskellig teknik og karakteristika. Igennem 18 år har forfatterne bag denne bog indsamlet fotos af alle disse biler fra hele verden og kan med Magnussens egne ord beskrive, hvad der gør forskellen på en slap DTM-slæde og et overfedt, primitivt NASCAR-monster.     

’MAGnificent’ beskriver også næste generation Magnussen, nemlig sønnen Kevin, der i en alder af blot 20 år allerede er på Formel 1-kontrakt med de mangedobbelte verdensmestre McLaren og i sin første F1-test kørte sensationelt hurtigt.   

Bogen byder på et væld af fotos, der aldrig er offentliggjort før. Ikke mindst vil et stort afsnit om de store Formel 1- og IndyCar-biler begejstre mange læsere.   

Forfattere og fotografer er Magnussen-familiens mangeårige pressechef Jan Kaiser samt Tom Kristensens mangeårige pressechef Nils Finderup. Dette par stod også bag Magnussen-biografien ”En fiaskos perfekte liv”, der lå på bestsellerlisten i otte uger og scorede ikke færre end fire gange seks stjerner i blandt andet Jyllandsposten.    

Anmelderne er lige så begejstrede for det nye værk:
“Magnificent er en farvestrålende og frem­ragende visuel rejse gennem Jan Magnus­sens utrolige racerkarriere, krydret med en passioneret og indsigtsfuld skildring af de hundredvis af forskellige racerbiler, den sejrsvante dansker har kørt. Et must!” 
Thomas Wulff, kommentator, TV3   

“Fantastiske fotos og underholdende anekdoter om Jan Magnussens formidable kar­riere. En smuk fotodokumentarisk bog, der kan anbefales til alle, der interesserer sig blot det mindste for motorsport.” 
Bo Christian Koch, chefredaktør, FDM   

“Genial idé, slet og ret. Bogens billeder er af meget høj kvalitet – teknisk såvel som kunstnerisk.” 
Flemming Haslund, Jyllandsposten   

“De velskrevne historier understøtter fint de mange fremragende billeder om verdens måske mest alsidige racerkører. ‘Magnifi­cent’ får mine største anbefalinger.” 
Ulrik Them Poulsen, Motorsporten.dk 

Jan Magnussens imponerende rekordliste over kørte mesterskaber:   
Formel 1 
IndyCar 
Le Mans-prototyper 
DTM 
WTCC 
NASCAR 
ALMS 
GT1 
Porsche Supercup 
V8 Supercar 
Grand-Am 
GT2 
ETCC 
Formel 3 
Formel Ford
DTC 
Formel Opel/Lotus 
International GT Open 
Camaro Cup     
283,56  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal200
Udgivelsesdato19 jun. 2013
Udgivet afFinsen
Sprogdan
ISBN trykt bog9788798982661