Kridthavets mysterie

Hvorfor døde dinosaurerne?

Historien om dinosaurernes forsvinden – set fra havets bund.Tag med til Stevns Klint, hvor en vild rejse til kridthavet for 66 millioner år siden begynder. En dreng og hans ven, fisken Beryx, sætter sig for at løse mysteriet om, hvorfor dinosaurerne forsvandt.Forfatter Charlotte Blay og illustrator og Lykke Bianca har vandret adskillige ture langs Stevns Klint sammen, og det var her, de fik den idé at lade kridthavets beboere fortælle en nysgerrig dreng historien om, hvad der i grunden skete med dinosaurerne.  Det skulle selvfølgelig være en sjov og spændende historie, men også oplysende. Derfor er bogen blevet til i samarbejde med eksperter i geologi og palæontologi, og den udkommer både på dansk, engelsk og tysk.Historien om meteoren, der udslettede halvdelen af alt liv på Jorden er universel. Katastrofen ramte hele kloden og skabte de største klimaforandringer i Jordens historie. Og så er det her i lille Danmark, ved Stevns’ Klint, vi finder de allerbedste beviser på, hvad der skete. Derfor kom klinten på UNESCO’s Verdensarvliste i 2014. Med bogen håber forfatterne at få endnu flere børn til at interessere sig for at gå på fossiljagt og reflektere over, hvor vigtigt det er at passe på naturen nu og i fremtiden.


Udgivet med støtte fra:
Augustinus Fonden
Stevns Kommune
Østsjællands Andelsvaskeris Fond
Stevns Turistforening
3F’s Medie- og kulturfond
Verdensarv Stevns
Store Heddinge Rotary Klub
104,81  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal92
Udgivelsesdato30 sep. 2022
Udgivet afKoustrup & Co.
Sprogdan
ISBN trykt bog9788793159778