Kom over dit livs traume

En selvhjælpsbog til mennesker med PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme begivenheder, som man enten har været involveret i eller vidne til. Det kan fx være overfald, voldtægt, trafikulykke eller krig og naturkatastrofer.   Mange får bearbejdet oplevelsen af at have været i livsfare eller at have mistet kontrollen og lever videre uden mén. Men hos nogle sætter oplevelsen sig fast.   Har du PTSD, plages du af genoplevelser i form af billeder, tanker eller følelser om den traumatiske hændelse. Du vil typisk undgå tanker, ting, steder og personer, der minder dig om det, der skete, fordi det udløser angst, sorg, skyld og skam. Men sådan en undvigelsesmanøvre vedligeholder på længere sigt symptomerne på PTSD.   “Kom over dit livs traume” er en selvhjælpsbog til mennesker med mild til moderat PTSD. Bogens metode er inspireret af den evidensbaserede PTSD-behandling “Prolonged Exposure”, der er udviklet af den amerikanske professor Edna Foa.   Gennem bogens 11-ugers program vil du lære, hvordan du konfronterer symptomerne på PTSD på en systematisk og tryg måde. Du vil få konkrete anvisninger til, hvordan du kan bearbejde ubehagelige erindringer om traumet, så de ikke plager dig i hverdagen. På den made vil du opleve færre symptomer.   Bogens første del beskriver mekanismerne bag PTSD, mens anden del guider dig gennem det 11 uger lange forløb. Derudover er der gode råd til dine pårørende. Også fagprofessionelle kan finde inspiration til nye måder at hjælpe klienter med PTSD på.
182,81  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal136
Udgivelsesdato18 jun. 2014
Sprogdan
ISBN trykt bog9788790420895