Gurre slotsruin

Gurre slotsruin ligger i Nordsjælland i et sumpet område på sydsiden af Gurre Sø. I middelalderen lå slottet på en holm. Borgen er bygget som en miniudgave af en mellemøstlig korsridderborg. Det er usikkert, hvornår den ældste borg blev bygget. Måske i slutningen af 1100-tallet, måske senere. Ruinen er i dag 35 x 40 m stor og består af et rektangulært midtertårn omgivet af en kvadratisk ringmur med 4 hjørnetårne. Midtertårnet er 15 x 11 m stort og minder om Kärnan i Helsingborg. Der er kun bevaret en kælder. Valdemar Atterdag udbyggede i 1365 borgen med ringmuren, som har haft en vægtergang af træ, og med hjørnetårnene, som er 9x9 m store. I det SV-lige har været en brønd. De andre var til beboelse. Rundt om borgen er påvist en lang række bygninger, som rummede borgens administration, mandskab og folkehold. De er bygget på kunstige forhøjninger og forbundet med broer. Mod SV ligger også Skt. Jacobs kapel. Valdemar Atterdag elskede sit slot i Gurre, som også blev brugt af hans datter, Margrete I og hendes søn, kong Olaf. Valdemar døde her i 1375 og senere er fortalt mange eventyr om ”kong Volmers vilde jagt”. Allerede i 1534 var slottet forfaldent og det blev revet ned kort efter. De arkæologiske udgravninger startede i 1817 og har pågået siden. De gør det muligt at skildre livet på borgen. Den var meget forskellig til hverdag og når kongen var på besøg med sit følge. Mandskabet har udgjort ca. 80 personer, hvortil kommer deres familier. Det hele blev ledet af borgfogeden og slotsskriveren, som tog sig af kontorarbejdet. Der var alle slags håndværkere, arbejdsmænd og ”drenge”. Navnlig kvinderne og pigerne har haft travlt. Graviditet og barnefødsel var en stor, naturlig del af deres tilværelse fra 13-års alderen indtil døden. 8-10 barnefødsler var ikke ualmindeligt, men børnedødeligheden var stor. Kvinderne stod for husholdningen og sørgede for både davre og nadver. Kosten bestod af øllebrød, rugbrød, supper og den evindelige byggrød. Om onsdagen og på fastedagene spiste man fisk. Dertil umådelige mængder tyndt øl, som var sundere end det forurenede vand. Til den daglige beskæftigelse hørte her i den katolske tid også kirkegangen. I middelalderen optog det religiøse liv selv for menigmand en stor del af tilværelsen.