Alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med? Er det politiet, nej, du har ringet til Københavns Brandværn, alarmcentralen, men jeg skal have fat i politiet, her hænger en mand. Ja, men så er du det rigtige sted, vi er alarmcentral for både politi og brandværn. Hvad er der sket, hvorfra ringer du. Jeg ringer fra kødbyen fra Bjerregårds Slagteri, der hænger en død mand på en krog i slagteriet. Jeg tror, han er død.
Brandmand Carsten Jensen havde under samtalen med anmelderen kort noteret anmelderens oplysninger på en lap papir, som han nu på skrivebordet skubbede over til sin kollega, der sad ved samme bord. Kollegaen ringede straks via den direkte forbindelse til Politigården afdeling HS. Brandmand Carsten Jensen ville nu fortsætte sin samtale med anmelderen, medens kollegaen holdt forbindelse åben til HS, men lyden fra telefonen fortalte ham, at anmelderen havde lagt røret på. HS blev nu gjort bekendt med, at der ikke var yderligere oplysninger, idet anmelderen havde lagt røret på.
Om forfatteren
Calli Vollertsen er et efterkrigsbarn født og opvokset i barakkerne i sin hjemby Aabenraa og der opvokset hos sine bedsteforældre. Gik ud af skolen efter syv år og blev udlært mekaniker for senere at søge ind til politiet. Startede i København hos ordenspolitiet på Amager og endte sin karriere efter 35 år i politiet som kriminalassistent hos politiet i Gråsten Politikreds.