Glemte danskere

Helgener i Danmarks skabelse

Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa. 

Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet. 

Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.
279,38  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal276
Udgivelsesdato13 sep. 2022
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771511895