”Jeg var engang et sted, hvor de så ud til at mene, at mennesket netop levede af brød alene. Nå ja, og af alle mulige andre fødevarer i rigelige mængder. Vi skulle proppes, til vi var helt dårlige, men man vænnede sig til det. Og i grunden har det været sådan, de fleste steder, hvor jeg har været, i større eller mindre grad.” Hun trak på skuldrene, som om hun prøvede at ryste det af sig, men hendes mine var dyster. ”Gad vide, hvornår føden gik fra at være en velsignelse, man takkede for til at blive en slags plage…. eller i den anden grøft: højdepunktet i ens liv?”
Måltidet var engang et samlingspunkt. Et sted, hvor fællesskabet manifesterede sig og trivedes. I dag synes det mere kendetegnet ved splittelse end ved enhed. Mad er et stort problem i mange familier af den ene eller den anden grund. I andre familier lader det til at være essensen af livet. Denne korte fortælling om den føde, som vi alle er så afhængige af, er nogle tanker om disse samfundsfænomener omsat til fiktion.
Mathilde Munk er født i 1984 og bosiddende i Vedersø. Dette er hendes første novelle. Tidligere udgivelser: En skuespillers bekendelser, Morgenstjernens Sang, En duft af roser.
Shop
