Lyt til uddrag
Lyt

Det man skriver

En dag, da Bent Haller rydder op på sit loft, finder han en kasse med dagbøger fra sin allertidligste ungdom. Ved læsningen vælter minderne frem – ikke så meget på grund af det, der står, men især på grund af det, der IKKE står. Den aldrende forfatter møder sin egen unge stemme og genoplever følelsen af at være landet det helt forkerte sted og i den helt forkerte familie. For ham indebar det en enorm længsel efter at opleve noget, der lå så langt væk som muligt fra 1960’ernes Frederikshavn.
Det starter med en telttur til Sæby med vennen Mogens. Her får de smag for friheden og går i gang med at spare sammen til en bustur til Italien. Snart deler Bent sin tilværelse mellem ulidelig kedsomhed på værftet, hvor han er i lære, og så det eventyrlige liv på farten. En fortælling om at rejse, om at ligge i telt og få besøg i sin sovepose, om at leve af knækbrød og dåsemad og om endelig at finde sin vej i livet. Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman med "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.
178,80  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato31 aug. 2020
Sprogdan
ISBN lydbog9788726623574