Læs uddrag
Læs

Og

Og er en digtsamling, der handler om at komme overens med sig selv. Om at acceptere sin alder, kampene, refleksionerne, vreden, glæden. Og om at stå ved sine valg og være tro mod sig selv. Når alt kommer til alt, er man sit eget udgangspunkt, så først og fremmest må man lære at elske sig selv. Man kan kalde det positiv egoisme, for kun sådan kan man også elske andre …      

 

Uddrag af bogen

Det dybeste i hækken bruner nu

og bryder gennem det grønne

der står mørkemænd

med udstrakte, sorte arme og vil ud

men selv om de lokker som sirener

selv om deres afsæt er blidt

og fuld af omfavnelser

går jeg langsomt i frø

med rosens røde forfald og tørre viden.      

 

Om forfatteren

LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 11 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook.

Udgave1
Trykt sideantal54
Udgivelsesdato02 mar. 2015
Udgivet afmellemgaard
Sprogdan
ISBN trykt bog9788793305328
ISBN epub9788793305700