Paulus' Brev til Galaterne

Bibelen læst af

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Leif Andersen fortæller i dette bind om dramaet i Paulus’ Brev til Galaterne.

Paulus’ Brev til Galaterne er skrevet i ca. år 55 og er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genre- og indholdsmæssigt er skriftet beslægtet med hans senere brev til romerne. Men det er mere kaotisk, fortvivlet og lidenskabeligt. For galaterne er ved at sætte den frihed over styr, som Kristus havde vundet til dem, og som Paulus havde formidlet til dem gennem evangeliet.

I denne bog forsøger Leif Andersen at sætte sig ind i, hvad det er for et drama, der udspiller sig i menigheden. Og i os. For bogen er også et spejl for vores egen kamp for friheden. Og vores egen sære kamp imod friheden.

Leif Andersen (f. 1952) er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om tvivl, om lidelsens problem og om praktisk teologi, deriblandt lærebøger om prædikenlære og sjælesorg. 

Omtale

★★★★★ 
"(...)  Lektor emeritus Leif Andersen har skrevet en fortræffelig bog om Paulus' ord, som er relevante for os (...) Andersen viser sig som en indsigtsfuld og suveræn tolker af Paulus (...) [H]ans bog er båret af stor kraft og af en beslutsom vilje til at trænge frem til de passager, hvor Paulus har bud til os, der lever 2000 år senere."
- Kristeligt Dagblad
105,00  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal84
Udgivelsesdato05 mar. 2024
Udgivet afEksistensen
Sprogdan
ISBN trykt bog9788741010793