Saxbo og Nathalie Krebs

Rene farver, enkle former, reelt håndværk og god teknik. 

Sådan omtalte kemiingeniøren Nathalie Krebs sin drøm om Saxbo, da hun startede stentøjsværkstedet i 1929. Fra sin begyndelse skulle Saxbo lave serieproduktion af brugsting til rimelige priser modsat det eksklusive unikastentøj, som dominerede markedet. 

I samarbejde med Eva Stæhr-Nielsen, som gennem mange år var værkstedets hoveddesigner, og kunsthåndværkere som Gunnar Nylund, Lillian Binderup Jensen, Axel Salto, Jais Nielsen og Kirsten Weeke skabte Saxbo ikoniske genstande. Nathalie Krebs udstyrede værkerne med glasurer, som hun vedblivende udviklede gennem alle årene. 

En egentlig masseproduktion blev det aldrig til, og ved værkstedets sidste brænding i 1968 kunne Nathalie Krebs se tilbage på en omfangsrig produktion med kunstklenodier, som i dag indgår i private og offentlige samlinger. 

Bogen giver et indblik i Saxbos historie fra flere faglige vinkler. Den fortæller om glasurer, brændinger og bundmærker, dokumenterer væsentlige arbejder og skildrer værkstedets internationale betydning og inspirationskilder. Samtidig udfolder den Nathalie Krebs’ liv som iværksætter, glasurkunstner og foregangskvinde i et mandefag. 
406,21  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal426
Udgivelsesdato27 dec. 2023
Udgivet afGads Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788712070931