Triple Seven

Lædersofaer og væg-til-væg-tæpper, strålende former og mørke korridorer. Det er hvad der venter i Anne
Lass nye farverige fotobog Triple Seven - en dokumentation af Berlins forsvindende spillebuler i en
anderledes fortælling, der leger med elementer fra fjerne galakser, eksotiske øer og futuristiske
landskaber i en sammensmeltning af dokumentarisk form og poetisk følsomhed.

Røde, violette og blå nuancer gennemsyrer billederne, men der er mere på spil end blot form og farve. Den
dansk-tyske kunstfotograf har boet i Berlin fra 2007-2014 og blev fascineret af de mange spillerhaller i det
tyske byrum, hvoraf de fleste ligger i de fattigere kvarterer. Lass besøgte over 100 af Berlins cirka 500 små
casinoer og gik på billedjagt i disse ofte lukkede og private miljøer. Her dokumenterede hun gamle
maskiner, spilleborde og de mennesker, som kom her. Ikke for at fordømme, men for at prøve at forstå og
tage spillernes ønsker alvorligt: håbet om et bedre liv og længslen efter lidt lykke.

Efter en ny lovgivning trådte i kraft for nogle år siden, har mange af spillestederne været nødt til at lukke
og over 80% er allerede forsvundet. Mange af dem er afbildet i dette værk.

Projektet belyser et fænomen, som er relevant ud over Berlins grænser - menneskets evige stræben efter
(finansiel) lykke. Samtidig er det en visuel undersøgelse af de tegn, symboler og objekter, der bevidst
bruges til at forføre. Det er en fotografisk optagelse af kvarterer i forandring på grund af kriser og
gentrificering, og en dokumentation af steder, som hidtil ikke er blevet belyst særlig meget.

OM KUNSTNEREN
Anne Lass (f. 1978) er en dansk-tysk billedkunstner og fotograf der bor og arbejder på Bornholm. I sine
fotografiske værker undersøger hun forskellige aspekter af menneskers livsrum. Lass har en uddannelse i
dokumentarfotografi fra Folkwang Hochschule der Künste og har haft flere solo- og gruppeudstillinger i
Danmark, Europa og USA. Hendes værker findes i samlingerne hos Museum of Avantgarde, Statens
Kunstfond og C/O Berlin.

BOGDETALJER
Hardcover i kunstlæder med nedklæbet billede og foliepræg
28 cm x 27 cm
108 sider
Design: Louis Montes
Bogen er støttet af Politiken-Fonden, Statens Kunstfond, L.F. Foghts Fond og Ophavsretsfonden.
Udkommer 9. november 2023
315,00  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal108
Udgivelsesdato09 nov. 2023
Udgivet afDisko Bay
Sprogdan
ISBN trykt bog9788797352663