Danske jøders liv og død i Theresienstadt

Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning. Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af Silvia Goldbaum Tarabini, der bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder mere end 30 interviews hun har lavet med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt ved hjemkomsten, senere beretninger osv. Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.
324,96  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal656
Udgivelsesdato14 sep. 2023
Udgivet afGyldendal
Sprogdan
ISBN trykt bog9788702369700