Grundtvig

Biografi og breve

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnåede en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. Hans alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i både samfundet og kirken i et omfang som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham. 

Afgørende for Grundtvigs liv og indflydelse var tillige den tumultariske tid, han levede i. Danmark mistede hovedparten af sit landområde og gennemgik radikale forandringer: fra enevælde til demokrati, fra helstat til nationalstat, fra religionspligt til religionsfrihed. Ved at give nyt liv til rigets historie bidrog Grundtvig til at skabe en ny national selvforståelse. 

Biografien beskriver og fortolker Grundtvigs tid, liv og værk på baggrund af et særdeles omfattende kildemateriale og den nyeste forskning. I sidste del af bogen kommer Grundtvig selv til orde i et udvalg af breve, der også løfter sløret for hans kærlighedsliv og hans kamp mod depressioner. 

Edward Broadbridge er oversætter og har oversat Grundtvigs værker til engelsk. For det arbejde har han modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris. Hans Raun Iversen er teolog og har forsket i Grundtvigs værker i over fyrre år.
324,96  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal480
Udgivelsesdato08 sep. 2023
Sprogdan
ISBN trykt bog9788772198415