Lyt til uddrag
Lyt

Kim

KIM MALTHE-BRUUN blev henrettet af nazisterne den 6. april 1945, 21 år gammel. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen. Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han ikke blot et portræt af Danmark under besættelsen, men gav et af de stærkeste vidnesbyrd i dansk litteratur om vundet og tabt ungdom.

Med forord af Kim Malthe-Bruuns søster Ruth Berner og omfattende billedmateriale fra familiens arkiv.

KIM MALTHE-BRUUN 8. juli 1923 – 6. april 1945
Født i Canada som barn af danske udvandrere. I 1932 rejste moderen tilbage til Danmark med Kim og søsteren Ruth. Som 17-årig stod Kim til søs, og fra sejladser i Nordeuropa fulgte han Anden Verdenskrigs gang. I efter- året 1944 gik han ind i den danske modstandskamp, men blev fanget af Gestapo i december. Han blev dømt til døden og henrettet i Ryvangen få uger før krigens afslutning.

„Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod, og jeg synes nu, at jeg kan se en sammenhæng. Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø, og dog synes det mig så naturligt, så ligetil. - Kim Malthe-Bruun i afskedsbrevet til sin mor
119,94  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato03 jun. 2013
Sprogdan
ISBN lydbog9788711356029