Privatvejsloven med kommentarer
Der er i denne kommentar taget udgangspunkt i den nye hovedlov fra 2010 med efterfølgende ændringer indtil 2021. Da mange af bestemmelserne i loven har lange historiske tråde tilbage, har det været nødvendigt at inddrage forarbejder, der ligger lang tid før nuværende lovs vedtagelse. Det er helt tilbage til forarbejderne til den oprindelige hovedlov fra 1972 med efterfølgende ændringer. I vil derfor se hele bagkataloget oplistet, hvor det er relevant. De regler, der ikke blev videreført i 2010-loven, er ikke kommenteret. Da der trods alt er sket noget siden Abitz’ fremragende værk, er bogen blevet noget større, end vi umiddelbart havde forventet og en del større end sin forgænger, hvor lovkommentaren til privatvejsloven nærmest er klistret bag på vejlovskommentaren.