Lyt til uddrag
Lyt

Ved du, hvad Søren Kierkegaard skrev?

Første afsnit af 'Kend din Kierkegaard' fortæller om hvad og hvordan Kierkegaard skrev sine tekster. Kierkegaard skrev nemlig en del af sine værker under pseudonym, hvor det alt andet lige var den pseudonyme forfatter, der var afsender af den livsanskuelse der blev fremlagt. Men hvad betyder det for hvordan du skal forstå Kierkegaards tekster. Læn dig tilbage og lad din vært Pia Søltoft fortælle dig om hvordan du selv bruger og går til Kierkegaards mange tekster. Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser. Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.
10,80  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato05 maj 2022
Sprogdan
ISBN lydbog9788728292891