Lyt til uddrag
Lyt

Frederikke Schmidt og roccamore vil ændre skoindustrien til det bedre

Frederikke Antonie Schmidt sagde farvel til et prestigefyldt job som kreativ direktør hos en skoproducent for at stifte roccamore og gøre op med industriens ufine og forurenende metoder. Vi kommer vidt omkring og lærer, at sko nu kan produceres i bionedbrydeligt materiale, vi diskuterer, hvorvidt sko kan fremme ligestilling, og slutter af med spørgsmålet om, hvorvidt sko egentlig kan redde verden. Reklamer lokker med gode tilbud og løfter om klimakompenserede rejser, status, succes og mere sex. Det tror ædruelige mennesker selvsagt ikke på, men alligevel køber vi. Selv ting, vi ikke har brug for. Men vi kan ikke fortsætte med at bruge løs. Det ødelægger Jorden. I podcasten Mig & min moster undersøger Hanne og Marcus Feldthus deres eget og verdens forbrug for at blive klogere på, hvad forbruget har af konsekvenser for os selv og for, hvem vi er, hvordan vi trives, for samfundet og for vores planet. Hanne Feldthus er uddannet cand.merc. og arbejder selvstændigt som kommunikationsrådgiver og klummeskribent. Hun har en fortid som strategisk direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og har to bogudgivelser i ryggen. Hendes nevø, Marcus Feldthus, er ligeledes uddannet cand.merc. og er medstifter af det kreative bureau ABEL. Sammen har de skabt podcasten Mig & min moster.
10,80  DKK
Lydbog
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato28 apr. 2022
Sprogdan
ISBN lydbog9788728389294