Hej menneske

Romanen handler om livet i stenalderen fortalt fra en ung arkæologs synsvinkel. Det er en fortælling om udviklingen af agerbruget og en filosoferende beskrivelse af tidens gang, der leger med forholdet mellem fakta og fiktion. Den arkæologistuderende Edith er med Carsten Niebuhr Instituttet på udgravning af den 8000 år gamle stenalderlandsby Shkârat Msaied i Jordans hede ørken. Mens hun udgraver et stenalderhus forestiller Edith sig stenalderlivet med dets ritualer, udfordringer og erotik for en kvinde, som hun kalder Edith, hvilket sætter gang i romanens to spor af historier om navnesøstrene, den moderne Edith og stenalderEdith. Pludseligt bliver den nutidige Edith bidt af en skorpion, og mens hun omtumlet af smerte og angst ligger på sit hotelværelse og venter på, at de daglige skud modgift skal virke, svirrer tankerne omkring nutid, fortid, krop, sjæl, magi og tid, og i denne tankehvirvel forsøger hun at færdiggøre sit speciale om Shkârat Msaied. Men det er umuligt for hende at holde sig til fakta, og i stedet skriver hun fortællinger om stenalderens mennesker, hvor det moderne menneske for første gang kommer frem og siger Hej.