Båd med bananer
1947
Det er lige efter krigen, og Pelle er fire år gammel. Hans liv er centreret omkring legepladsen og familien. Der er så mange ting i verden, der ikke er til at forstå, og Pelles storebror Allan kan være uberegnelig. Der er store drenge i Utterslev Mose, og måske er Allan alligevel ikke lige så stærk som Tarzan. Man kan risikere at blive hængt til tørre, når man sidder på legepladsen og vipper, og når de store drenge siger, man må køre en tur i deres legevogn, risikerer man bare at blive proppet ned i en sæk og stillet væk.