Læs uddrag
Læs

Kætter

”Dette er en optimistisk bog. Jeg vil gerne inspirere, ikke til endnu en krig mod terror eller ekstremisme, men til en ægte debat om og i den muslimske verden.” – Ayaan Hirsi Ali i Kætter.
En muslimsk reformation er den eneste måde, hvorpå vi kan sætte en stopper for terrorens rædsler, hellige krige samt massiv undertrykkelse af alt fra kvinder over kristne mindretal til anderledes tænkende muslimer.
For ifølge den anerkendte debattør, forfatter og menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali kan hverken muslimer eller Vesten blive ved med at ignorere det faktum, at dele af islam ganske enkelt er uforenelige med de værdier, som udgør fundamentet i frie, demokratiske samfund.
Men sådan behøver det ikke være. Godt nok har det arabiske forår endnu ikke leveret de demokratiske forandringer i Mellemøsten, som mange – ikke mindst i Vesten – havde håbet på. Men de folkelige oprør har afsløret et hidtil uset mod til at trodse autoriteter, tænke selv og råbe højt. Og netop det faktum giver – ifølge forfatteren – håb om forandring, også når det gælder religiøse doktriner, der ikke har forandret sig i mere end 1.400 år.
I Kætter leverer Ayaan Hirsi Ali et begavet svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Bogen er samtidig en invitation til en nødvendig debat og en indtrængende bøn om en fredelig og tiltrængt modernisering af en religion, som mere end halvanden milliarder mennesker bekender sig til.
For som Hirsi Ali skriver: ”Fraværet af en muslimsk reformation var det, der i sidste ende drev mig til at blive en vantro, en nomade, og nu en kætter. Kommende generationer af muslimer fortjener bedre.”Derfor indeholder Kætter fem konkrete reformforslag, der kan være med til skabe en verden i gensidig tolerance og respekt. Uden frygt for terror i Allahs navn.
247,50  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave1. e-bogsudgave
Trykt sideantal234 Sider
Udgivelsesdato23 apr. 2015
Udgivet afGads Forlag
Sprogdan
ISBN epub9788712051305