Når kvinder er alene

15 fortællinger af vidt forskellig karakter: nogle grænser til det fantastiske, nogle trækker på myten, andre igen er hårdkogt realistiske i den bedste ‘noir’-tradition. Men alle har de en handling, som er stramt og præcist komponeret i en grad, som man sjældent ser. Når kvinder er alene har rødder i den internationale ‘short story’, og slægtskabet med Edgar A. Poes fortællinger er ikke fjernt. Men man fornemmer også danske aner: Karen Blixen såvel som de psykologiske realister, der er i stand til at tegne kvindeportrætter. Dog er tegningen her skarpere og grummere: sådan kan kun en kvinde skrive om, hvad der under overfladen rører sig i kvinder og mellem kvinder.