Lyt til uddrag
Lyt

Broen i Ravning Enge

Broen er som navnet siger bygget i Ravning Enge, som er et kilometerbredt vådområde i Vejle Ådal, få km sydvest for Jelling. Ved udgravningerne i 1972-82 afdækkedes en imponerende brokonstruktion fra vikingetiden. Ved samme lejlighed blev rekonstrueret nogle brofag, som i dag kan ses på kanten af engen. Broen var ca. 760 m lang og ca. 5 m bred. De bestod af ca. 400 brofag, som enkeltvis udgjordes af 4 lodrette brostolper og 2 støttende stolper, en på hver side af brofaget. Herpå hviler en ca. 5,5 m lang tværstiler, der lå ovenpå stolperne i hvert brofag. Oven på tværstiverne lå bjælker på langs der forband profagene med hinanden. Oven på disse var 5 m lange tværbjælker, som udgjorde brobanen. Brobanen, der hæver sig 1-2 m over vandspejlet, er samlet 3800 kvm. stor. Broens bæreevne er ca. 5 tons. Der er brugt ca. 1120 stolper til broen. Både på nord- og sydsiden førte simple vejforløb ned til broen. De var dog brolagte på det sidste stykke. Broen er dendrokronologisk dateret til år 979/80, så bygherren er Harald Blåtand, der også er kendt for et omfattende Dannevirkebyggeri, kongesædet i Jelling og de fem Trelleborge. Broen gjorde det muligt på alle årstider at nå hurtigt fra Jelling til Dannevirke. Der kendes vadesteder og brolagte veje helt tilbage fra bondestenalderen. Brobygning er derimod noget forholdsvis nyt. I sin konstruktion er broen i Ravning Enge unik i Skandinavien. Derimod har den klare paralleller i broerne til de vendiske tilflugtsborge i det nuværende Mecklenburg-Vorpommern. Det er overlegent ingeniørarbejde. Sandsynligvis står der en vendisk ingeniør bag Ravning Enge-broen. Harald Blåtand var gift med en vendisk prinsesse, Tove, så det var helt naturligt, at han indkaldte en erfaren vendisk ingeniør til at stå for opgaven.
46,88  DKK
Lydbog
 
Udgave1
Trykt sideantal
Udgivelsesdato18 jun. 2020
Udgivet afE-Universitetet
Sprogdan
ISBN lydbog9788794018074