Lyt til uddrag
Lyt

En del af det største

En bog om DBU og landsholdet beskrevet indefra af én af topfolkene selv. Lars Berendt var kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU) i den sportsligt og økonomisk succesrige og samtidig turbulente periode fra 1991 til 2014. Han fungerede som rådgiver for bestyrelsen og ledelsen samt tæt samarbejdspartner for formanden, generalsekretæren og landstrænerne samt flere af landsholdsspillerne.
Bogen giver ikke alene et unikt indblik i organisationen, strategierne og beslutningsprocesserne samt et indtryk af miljøet og de personlige relationer i toppen af dansk fodbold. Lars Berendt tager læserne med helt ind i krisestyringen af nogle af de voldsomt eksponerede sager i dagpressen gennem hans ansættelse. Eksempelvis pressehåndteringen af nogle af landsholdsspillernes personlige kriser – Kim Vilfort i 1992, Stig Tøfting i 2002 og Jesper Grønkjær i 2004, "Baneløbersagen" med dens langstrakte juridiske efterspil og spillernes boykot af pressen i Portugal i 2008. Samt mindst én historie, der aldrig nåede ud i medierne.
To katastrofale sager - "Per Frimann" i 1988 og "Horst Wohlers" i 1990 – havde sendt DBU’s omdømme helt i bund. Lars Berendt løfter sløret for, hvordan det gennem en konsekvent indsats lykkedes at genopbygge tilliden til landets største sportsforbund og positionere DBU blandt landets 10 mest eksponerede organisationer i en periode, hvor mediebilledet samtidig var under voldsom forandring. Og han beskriver med eksempler relationerne til og arbejdet med medierne.
238,80  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal368 Sider
Udgivelsesdato20 jun. 2017
Sprogdan
ISBN epub9788711794357
ISBN lydbog9788711783863