Læs uddrag
Læs

Spiselige gaver

Hjemmelavede og personlige gaver - til dig selv og dem du holder af

Spiselige gaver er en kogebog, hvor man får en masse skønne opskrifter på hjemmelavede, spiselige gaver og samtidig en række ideer til, hvordan man kan pakke dem fint ind. 

Bogen indeholder ca. 60 opskrifter, som spænder bredt, men alle er egnede som gaver. Julegaver, værtindegaver, gaver til fars dag osv. Der er opskrifter på eksempelvis hjemmelavet chai-sirup, cookiemix-blandinger, karameller, nøddeblandinger, saftevand og mange andre lækre sager i samme dur. Fokus er blandt andet på holdbarhed, og at den spiselige gave kan pakkes fint ind. 

Tid er blevet noget af det mest dyrebare, vi kan give andre, så med en hjemmelavet gave bliver det ikke meget mere kærligt og personligt. Madgaver taler også godt ind i det store fokus, der lige nu er på bæredygtighed og overforbrug. 

Det er gaven til ham eller hende, der har alt. Gaven, du tager med, når du ikke vil komme tomhændet. Gaven, der viser, at du har taget dig tid og lagt kærlighed i den.  

Om forfatteren 
Katharina Kjeldgaard driver madbloggen Beet­rootbakery.dk, hvor hun i mange år har delt opskrifter på grøn hverdagsmad og inspiration til hjemmelavede madgaver. Ofte har hun foræret overskydende mad væk til venner og bekendte, og sådan startede hendes passion for spiselige gaver. Hun interesserer sig meget for bæredygtighed og forbrug og vil gerne være med til at vise, at man selv kan lave de fineste hjemme- lavede gaver. Hun elsker at lave krea-projekter, så derfor er indpakningen også vigtig. Ofte er hendes to små børn med i køkkenet, så det er opskrifter, hvor alle kan være med, og man kan hygge sig sammen.
203,08  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal212
Udgivelsesdato29 okt. 2021
Udgivet afMuusmann Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788794086547
ISBN epub9788794258128