Tæt På

intimiteter i kunsten 1730-1930

Intimitet kender alle til – følelsen af at være tæt forbundet med mennesker, rum og ting. Men det intime liv er ikke givet en gang for alle; det har sin egen kulturhistorie, som billedkunsten har været med til at præge.   

Fra starten af 1700-tallet og de følgende 200 år trak kunstnere det begivenhedsløse liv frem i værkernes forgrund. De store begivenheder måtte i stigende grad vige pladsen for billedet af privatpersonen i fortrolige omgivelser. Og for det følsomme individ foran værket, der med lys, rum og teksturer kan kalde på betragterens intime blik.   

I forbindelse med udstillingen Tæt på – Intimiteter i kunsten 1730-1930 har SMK’s direktør, Mikkel Bogh, skrevet en bog, han længe har haft i tankerne. Tæt på – Intimiteter i kunsten 1730-1930 udfolder historien om, hvordan kunsten blev moderne, da den begyndte at gå tæt på den private krop og på tingene i de nære omgivelser. 
174,12  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal0
Udgivelsesdato11 feb. 2016
Udgivet afSMK Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788792023964