Slumretilstand: Det bedste fra to verdener

I de seneste par Windows-versioner har du haft en række muligheder for at lukke din computer. Du kunne bruge funktionen Luk computeren til helt at slukke for maskinen. Det sparede strøm, men du var nødt til først at lukke alle dine programmer. Du kunne bruge Standbytilstanden, der beholdt dit arbejde uden at lukke computeren helt. Du kunne også vælge Dvaletilstand, som gemte dit arbejde og slukkede computeren helt. Det tog dog ret lang tid at genstarte computeren (hurtigere end ved Luk computeren, men langsommere end ved Standby).

Jeg kan vist roligt påstå, at disse valgmuligheder virkede forvirrende på de fleste brugere, især den hårfine forskel mellem Standby og Dvale. Den mest hyppige klage over systemet, som jeg har hørt i de senere år, er “hvorfor kan Windows ikke være lidt mere som Mac?” Det betyder, hvorfor kan vi ikke bare slukke for maskinen med det samme og genstarte den med vores vinduer og arbejde intakte, ligesom Apple har gjort det ved OS X?

Det nye svar til disse spørgsmål er, at Vista er på vej i den rigtige retning med den nye Slumretilstand, som kombinerer det bedste fra de gamle Standby- og Dvaletilstande.

 

  • Som ved Standby kan du aktivere Slumretilstand i løbet af et par sekunder.
  • Som ved Standby og Dvale bliver alle dine åbne dokumenter, vinduer og programmer gemt i hukommelsen i Slumretilstand.
  • Som i Dvaletilstand vil Slumretilstand lukke din computer (selvom, som vi skal se, at den ikke bliver lukket helt alligevel).
  • Som ved Standby kan du i Slumretilstand genoptage dit arbejde i løbet af få sekunder.

 

 

Hvordan kan Vista både gemme dit arbejde og genstarte i løbet af et par sekunder? Hemmeligheden er, at Vista ikke rigtigt lukker din computer, når du aktiverer Slumretilstand. Den lukker i stedet alt undtagen de vigtigste komponenter som CPU og RAM. Ved at beholde strømtilførslen til RAMchippen kan Vista beholde dit arbejde intakt og vise det igen med det samme, når den bringes ud af slumretilstanden. Du behøver ikke at være urolig. Vista skal nok gemme en kopi af dit arbejde på harddisken, så dit arbejde er stadig gemt, selv hvis dit system skulle miste strøm.


For at bruge Slumretilstand skal du åbne Start-menuen og klikke på slumreknappen, som vist i figur 4.1 (bemærk at Microsoft har designet slumreknappen som en afbryderknap, hvilket ikke er en tilfældighed, fordi Microsoft gerne vil have os til at bruge Slumretilstand i stedet for at lukke computeren helt). Vista gemmer den nuværende tilstand og lukker computeren efter nogle få sekunder. For at genstarte skal du trykke på tænd/sluk-knappen og Vistas velkomstskærm vises næsten med det samme.

(Fra: Windows Vista - tuning, backup og vedligeholdelse)





Indkøbskurv

Indkøbskurven er tom!



Gratis nyhedsbrev

Ændre data?