• Seneste visninger:
     
Flere fototips fra Scott Kelby
 
Skyd folk på gaden

Mange kendte fotografer har specialiseret sig i at tage fascinerende billeder af folk, der myldrer rundt i gadebilledet – altså indfange hverdagssituationer, som de udspiller sig for øjnene af dem. Desværre er folk generelt i vore dage mere end nogen sinde opmærksomme på, og utrygge ved, at der tages billeder af dem i det o蜀entlige rum. En dag jeg slenterede rundt i New York City med den legendariske fotograf Jay Maisel, lykkedes det mig dog at få opsnuset et par brugbare tricks, som kan gøre en stor forskel. Det første går ud på at bruge et lille objektiv. Det kan udmærket være et zoomobjektiv, men jo mindre og mere diskret, desto bedre. Når du fotograferer på gader og stræder, gælder ifølge Jay den naturlov, at jo større objektiv, desto større nervøsitet (og potentiel vrede) kan der ind餀nde sig hos dine “skudofre”. Udstyret med et langt objektiv er du ikke længere en tilfældig turist, men snarere medlem af paparazziklanen, og så er du ilde stedt. Desuden mener Jay også, at det er en rigtigt god idé at “glemme objektiv-hætten”, fordi alt, der kan få dig til at ligne en prof, vil være lig med afvisning. Endnu et tip går ud på at undlade at se folk i øjnene, men blot være hurtig på aftrækkeren. Kigger de direkte på dig, skal du blot smile tilbage og gå videre. Okay, vi var selvfølgelig i New York, hvor paparazzierne hærger, og folk er mere på vagt. I de feste andre byer, og lande, kommer man langt med et smil. Hvis man tilmed viser dem billedet på kameraskærmen, får man ofte lov til at skyde en hel serie – blot skal man huske at respektere folk. Hvis de ikke bryder sig om at blive fotograferet, og det tydeligt afspejles i deres ansigtsudtryk (eller med en mærkbar håndbevægelse, av), så drop billedet. (Side 137).

Lad dine billeder fortælle en historie



Det er en helt naturlig reaktion at sænke sit kamera, når en bold er spillet videre. Men det er faktisk præcis her, du skal holde kameraet i stilling, for nu får du chancen for at fortælle en historie med dine billeder. Forestil dig for eksempel ansigtsudtrykket hos en quarterback, når han opdager, at han har kastet bolden til en modspiller, eller en fodboldspiller, der modtager det røde kort. Eller hvad med en træners reaktion på en kendelse, han er uenig i? Det er i sådanne situationer, at følelserne vælter ud, og koncentrerer du dig udelukkende om de spillemæssige klimakser, går du glip af nogle af de mest dramatiske, følelsesladede og bevægende aspekter i kampen – billeder, der fortæller en historie. (Side 161).

Læs mere om Bogen om digital fotografering, bind 3. 


Vent...
  • Nyt site!
  • Dette er en ny udgave af Libris.dk.
    Finder du fejl eller har du spørgsmål, så skriv venligst til os eller ring på 3264 1230.