• Seneste visninger:
     
Smarte Dropbox
Hvis du ikke allerede kender Dropbox, så venter der dig en behagelig overraskelse.

Dropbox er en webservice, der giver dig gratis plads på nettet. Det er der jo mange andre,der gør, men det specielle ved Dropbox er, at den automatisk synkroniserer en mappe på din harddisk med din Dropbox på nettet. Det fungerer således:
  • Du downloader programmet fra www.dropbox.com – se evt. videoen først, eller gå direkte downloadsiden.
  • Installér programmet og vælg hvor du vil placere din Dropbox-mappe. Den kan fx lægges under din Dokumenter-mappe.
  • Når det hele er sat op vil alle filer, du lægger i mappen, automatisk blive lagt op i din Dropbox på nettet.
  • Det virker også den anden vej: Lægger du filer i din Dropbox på nettet, bliver indholdet automatisk hentet ned i din Dropbox-mappe på computeren.
  • Har du flere computere tilknyttet samme Dropbox-konto, synkroniseres de dermed automatisk via nettet. Super smart.
Men det stopper ikke her:
  • Der findes også Dropbox-apps til fx iPhone og iPad, så du også kan holde dem i synk.
  • Dropbox-mappen hedder som standard My Dropbox, men du kan ændre placeringen, som du vil.
    - fx kan du sørge for, at alle dine dokumenter som standard gemmes i din Dropbox-mappe. Det betyder, der automatisk laves backup at disse filer - som du altså også får adgang til via nettet. 
  • Du får 2 GB plads i din Dropbox gratis, og det er måske tilstrækkeligt, hvis du undlader at have musik, billeder og videoer i Dropboxen.
  • I undermappen Public kan du dele filerne med andre ved at højreklikke på en fil i mappen og vælge Copy public link. Dette link kan du så indsætte i en mail, som du sender til den, du vil dele med. Meget elegant.
Dropbox' hjemmeside er på engelsk, men du kan få Google til at oversætte den for dig, ved at bruge dette link. Det er ikke det pæneste dansk, og videoen er stadig på engelsk :-)


Her deles et Public link. Et eksempel på et public link er fx dette (et billede af vores bog om iPhone): http://dl.dropbox.com/u/3884024/Scott%20Kelbys%20iPhone-bog.jpg

God fornøjelse med Dropbox.




Vent...
  • Nyt site!
  • Dette er en ny udgave af Libris.dk.
    Finder du fejl eller har du spørgsmål, så skriv venligst til os eller ring på 3264 1230.