I dette tip vil vi vise dig, hvordan du downloader og udpakker en zip-fil fra nettet. Som eksempel henter og udpakker vi en fil med bilag fra Libris.dk. Skærmbillederne stammer fra Windows 7.
Hvad er en zip-fil?
En zip-fil er en samling filer, der er pakket i én enkelt fil. Det er praktisk, dels fordi der kun er én fil at håndtere og dels fordi filerne er komprimerede, så de fylder mindre.
Øvelsesfiler til hæftet "Introduktion til JavaScript"
I dette eksempel hentes de filer, der hører til hæftet "Introduktion til JavaScript".
Først klikker du på "Bilag - Download" i menuen til højre på Libris.dk:
På næste skærmbillede søger du på "javascript", som jo indgår i hæftets titel:
På søgeresultatet finder du "Introduktion til JavaScript" og klikker...
Nu kommer du frem til download-siden. Klik på linket.
Så fremkommer denne dialogboks - klik på "Gem".
I dette eksempel gemmes filen
js-kodeeksempler.zip i mappen Libris. Vælg den mappe, du vil gemme i og klik på "Gem".
Nu downloades filen. Bemærk, at du her kan se hvor filen bliver gemt. Klik på "Åbn mappe".
Her kan du så se, at filen ligger i mappen. Klik på den.
Nu kan du se indholdet i zip-filen (eks1, eks2, eks3 osv). Vælg dem alle (tast Ctrl-A), og træk (hold musetasten nede og træk) dem over i den mappe, du vil lægge dem i. I eksemplet er der 77 filer, der trækkes over i mappen "Libris-filer", som der er oprettet til formålet.
Nu er filerne downloadet og udpakket til mappen "Libris-filer".
Du kan evt. læse mere om zip-filer på
pc-viden.dk.