handler om at være i verden, men ikke af verden, om enten at tage sit kors op eller gøre alt for at undgå det i en tid, der kræver stillingtagen til store spørgsmål både på det politiske og det eksistentielle plan.
Mogens lægger røret på, men han rejser sig ikke. Medens Jens Otto Krag erklærer sin afgang og stiller op til efterfølgende interview med Danmarks Radio, styrter verden i grus, Mogens selv er et fjeld, der går under. Skuldrene ryster, snot og tårer aflejrer sig på hænder, skæg og kinder. Et mareridt, som han hele tiden har vidst lurede, og som han har forsøgt at løbe fra det meste af sit voksne liv, kræver hans tilstedeværelse. Og han ved, at han ikke længere kan undslå sig fra at træde ind i det.
Om forfatteren
Marianne Wagner (f. 1970) er udlært i Atheneum boghandel, blev cand.theol. i 2005. Sognepræst i Nørre Alslev og Nørre Kirkeby. Før da sognepræst i Træna og Aldersund, Norge. Tidligere medlem af Dansk Samlings hovedstyrelse. Redigerede medlemsbladet Nyt fra Dansk Samling fra 2005 til 2016.