Brødrene Melvill har udset den pedantiske videnskabsmand Aristobulus Ursiclos til deres søsterdatter og plejedatter Helenas fremtidige mand. Men Helena vil ikke giftes - i hvert fald ikke før hun har set "den grønne stråle", et naturfænomen, der formodes at gøre den heldige, der iagttager det, i stand til at finde den rette - og forkaste den forkerte ægtemage. Det skal dog vise sig ikke at være så enkelt endda, og sammen med brødrene drager hun ud på en længere tur rundt i øgruppen de Indre Hebrider ved Skotlands nordvestkyst i sin jagt på fænomenet.