Performativt lederskab i en diskursiv (u)orden
Når sprog skaber subjekt og subjekt sprog
De divergente diskurser repræsenterer vidt forskellige styrings- og ledelsesidealer med vidt forskellige konstitutive konsekvenser for opgaven, organisationen, mennesket, staten og samfundet. Det er derfor væsentligt, hvordan der i en konkret ledelseshverdag knyttes an til diskurserne. Her er det interessante ikke kun, hvordan den respektive leder formår at jonglere mellem diskursernes mange divergerende hensyn og afledte paradokser (hvad jeg kalder ‘polyfont lederskab’, Rennison, 2014a), men hvordan det i det hele taget er muligt for lederen at agere i forhold til eksisterende idealer og forventningsstrukturer.